Fyldninger

Er der hul i en tand, skal det repareres med en fyldning, da det ellers bliver dybere – og i sidste ende medfører, at tanden måske skal rodbehandles. Kun hvis hullet er meget lille, kan det standses og fyldningen undgås.

Tidligere brugte man amalgamfyldninger til at fylde i tænderne men af miljømæssige årsager (50% af en amalgamfyldning består af kviksølv)  er det nu kun tilladt i helt specielle tilfælde at bruge amalgam. I stedet er plastfyldninger det mest brugte fyldningsmateriale. Plastfyldninger har da også mange fordele. Det er tandfarvet og det klæber tandsubstansen sammen så tænderne bliver stærkere end hvis der havde været brugt amalgam. Ulempen ved plastfyldninger er at det er noget vanskeligere at arbejde med for tandlægen, da det er meget “teknikfølsomt”. Tandhullet skal være helt tørt (dvs ingen spyt, blod  eller vand tilstede i tandhullet) og tandhullet skal forbehandles for at få plasten til at hæfte til tandsubstansen. Det betyder at plastfyldninger ikke er egnet til meget dybe tandhuller som går under tandkødet. I disse tilfælde er en guldfyldning det bedste valg. Guldfyldninger er de mest holdbare af alle fyldninger og også det som beskytter tænderne bedst mod nye huller. Den eneste ulempe ved guldfyldninger er guldfarven, som en del ikke bryder sig om. En guldfyldning koster mere end en plastfyldning…. her og nu. På den lange bane vil en guldfyldning ofte være den bedste og billigste løsning da tanden beskyttes bedre mod nye tandsygdomme og fordi holdbarheden ofte er livslang.