Forebyggelse

Forebyggelse er grundlaget for at bevare et flot og funktionsdygtigt tandsæt.
Det er fint – og nødvendigt – at behandle problemerne, når de er opstået; men det er selvfølgelig meget klogere at forebygge, at de opstår ! Og meget  billigere!

Forebyggelse betyder først og fremmest at passe tænderne derhjemme med tandbørste, tandtråd eller mellemrumsbørster og at følge de anvisninger vi giver dig. Når du kommer på klinikken til almindelig eftersyn eller kontrol, tager vi en overordnet vurdering af din mundhygiejne. Hvis vi skønner at der er områder som du ikke får holdt godt nok rent, vil vi tale med dig om det og tilbyde dig instruktion i renhold, som kan løse dit problem. Tilbudet om instruktion kaldes “individuel forebyggende behandling” eller i daglig tale : IFB. Ydelsen koster ca kr 150 (danmark giver tilskud) og udover en grundig instruktion i hvordan du holder optimalt rent i din mund, får du udleveret produkter så du derhjemme kan tage hånd om forbedret renhold med det samme og derved mindske behovet for dyre behandlinger senere..  Det er vigtigt at forstå at ydelsen er et tilbud som man kan takke ja eller nej til.

Forebyggelse betyder også regelmæssige eftersyn, så problemerne kan tages i opløbet – så tandsten og bakteriebelægninger kan fjernes, inden den fører til paradentose eller huller. Det betyder måske udskiftning af en sølvfyldning, inden tanden revner, en udskiftning af en utæt fyldning eller en snak om hvilke tænder der kunne trænge til en krone for at stabilisere den og sikre den på lang sigt.